Tone of voice. Måske har du stødt på begrebet før. Begrebet, der nok bedst kan oversættes til dansk som din virksomheds stemme. Altså den måde, din virksomhed kommunikerer på. De ord, der ofte bruges. Den stil, der skrives i. Din virksomheds tone of voice indfanger din virksomheds identitet på skrift.
Lyder det kompliceret? Det er du bestemt ikke den første der tænker. Men lærer du mere om tone of voice, vil du hurtigt opdage at det slet ikke er så svært endda at udarbejde din virksomheds tone of voice.
Hvem er du?
Overskriften på dette afsnit lyder måske lidt hård. Det er måske også derfor, at netop dette spørgsmål er så vigtigt at få svar på. For hvordan kan du formulere din virksomheds identitet på skift, hvis du ikke ved, hvem din virksomhed er?
Først tip til at finde din virksomheds tone of voice er derfor at finde ud af, hvem din virksomhed er. Måske ved du det allerede. Måske har du nogle idéer. Eller måske er du helt blank. Det kan være svært at finde din virksomheds identitet. Så heldigvis er der nogle fifs, du kan benytte dig af.
Du kan for eksempel få rigtig meget ud af at tage et kig på din virksomheds mål og code of conduct. Hvad er det, du vil med din virksomhed? Og hvilke etiske spilleregler vil du følge på vejen dertil? Ofte er en virksomheds identitet er bundet sammen med dens mål. Så hvorfor ikke tage udgangspunkt i dette, når du er på jagt efter din virksomheds tone of voice?
Du kan ikke det hele: Vælg din niche
Ligesom da du satte de kort- og langsigtede mål for din virksomhed, kan du heller ikke det hele, når du skal vælge din virksomheds tone of voice. Her må du også – så at sige – vælge en niche. En kommunikativ niche.
Hvilken du vælger, er helt op til dig. Så længe du husker at jo mere genkendeligt du kommunikerer, jo bedre vil forbrugerne kunne huske dig. Undgå derfor at spænde for bredt, når du skaber din virksomheds tone of voice. Rids guidelines op, og hold dig til dem. Når din virksomheds tone of voice er knivskarp, bliver det meget lettere at kommunikere effektivt.
Udpluk dine tekstforfattere med omhu
Hvem skal forfatte din virksomheds content? Før du sætter den første og billigste tekstforfatter på opgaven, så stop op engang. Har du husket at tjekke om den skribent, du har valgt, allerede har skabt klare resultater for andre virksomheder?
Skal din virksomheds tone of voice gå klart igennem, er det nemlig vigtigt at du udvælger dine tekstforfattere med omhu. Tredje og sidste tip er derfor at være sikker på at din tekstforfatter er genial til at få din virksomheds identitet ned på skrift.
Nu har du fået 3 tips til at finde din virksomheds tone of voice. Prøv dem af, og kom selv i gang med at skabe din virksomheds kommunikative identitet!